Mums
Kan du lide at være kreativ, og har du lyst til at lære at sy og føre dine design-ideer ud i livet? Så kom og vær med på vores hyggelige onsdagshold.
På Syning og re:design holdet arbejder vi med at omsætte kreative designidéer til virkelige produkter, og du lærer at fremstille personlige ting med udgangspunkt i genbrugsmaterialer. Vi bruger det, vi allerede har i skabe og skuffer til at skabe designs fra bunden, eller vi finder og gentænker materialer fra genbrugsbutikkerne i Odder eller Aarhus. Du får hjælp til dine idéer, du lærer at sy, hvis du ikke allerede kan det i forvejen, og du udvikler dit blik for forskellige materialetyper & designmuligheder.
Alle kan være med. Skab nyt af gammelt uden at belaste kloden. Vi mødes om onsdagen fra 17-20 i Ungdomsskolens lokaler.
Første gang efter jul er lørdag d. 18 januar fra kl. 10.00 - 16.00.
Lidt om underviseren:
Jeg hedder Line Sandager, jeg er 48 år gammel, og jeg bor i Odder med min mand og mine 3 børn. Jeg arbejder til daglig som lærer på en skole i Aarhus, hvor jeg bl.a. underviser i Håndværk & Design.
Jeg har, siden jeg var barn, arbejdet kreativt med syning, tryk, broderi & design, og jeg husker mine egne ungdomsskoletimer som noget af det bedste. Samvær, hygge og kreativitet var det vigtigste dengang - og det vil også være det vigtigste på dette hold.Jeg glæder mig til at se jer.
Line
Dato | Tid | Sted | |
---|---|---|---|
onsdag 8. jan. | 17:00 - 20:00 | Odder Ungdomsskole | |
lørdag 18. jan. | 10:00 - 16:00 | Odder Ungdomsskole | |
onsdag 22. jan. | 17:00 - 20:00 | Odder Ungdomsskole | |
onsdag 29. jan. | 17:00 - 20:00 | Odder Ungdomsskole | |
onsdag 5. feb. | 17:00 - 20:00 | Odder Ungdomsskole | |
onsdag 19. feb. | 17:00 - 20:00 | Odder Ungdomsskole | |
onsdag 26. feb. | 17:00 - 20:00 | Odder Ungdomsskole | |
onsdag 5. mar. | 17:00 - 20:00 | Odder Ungdomsskole | |
onsdag 12. mar. | 17:00 - 20:00 | Odder Ungdomsskole | |
onsdag 19. mar. | 17:00 - 20:00 | Odder Ungdomsskole | |
onsdag 26. mar. | 17:00 - 20:00 | Odder Ungdomsskole |