”Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner, timeopdeling, mv.”
- Undervisningsministeriet.
Undervisningen i heltidstilbuddene skal svare til folkeskoleniveau, men er fritaget fra de almindelige krav om fx læseplaner og fag.
Derfor adskiller skoledagen sig fra andre almene tilbud ved at have en særlig fleksibilitet og mulighed for at imødekomme de unges individuelle behov.
Det betyder konkret at heltidstilbuddene i Odder Ungdomsskole har:
Heltidsundervisningen har derimod ikke muligheder som fx et social- pædagogisk tilbud. Der er ikke pædagoger, psykologer eller andre professionelle behandlere tilknyttet tilbuddene.
Derfor vil unge, der har brug for specialtilbud, behandling eller som ligger kognitivt udenfor normalområdet, ikke kunne modtage den rette støtte eller behandling i E -og A-team.
I Odder Kommune er Heltidsundervisningen organiseret i to undervisningstilbud: E-team og A-team
E-team bor på sin egen matrikel på BIsgaardsvej 54, og A-team bor på Parkvejens Skole.
E-team er målrettet elever i klassisk HU-forstand som undervises til at føres til prøve i engelsk, dansk og matematik, samt en ugentlig ekskursionstur og med fællesspisninger mv.
A-team er målrettet elever med stort skolefravær, skolevægring, angst, psykisk sårbare unge som har oplevet mange nederlag og som har brug for rolige læringsmiljøer med tid, plads og omsorg til at møde ham/hende lige dér hvor de er.
Generelt for hele Heltidsundervisnigen i Odder, så bliver hver enkelt ung mødt på sine egne præmisser.
I både E -og A-team:
Vi er funderet på ungdomsskoleloven og ungdomsskolens heltidsundervisning som en særlig skoleform, hvor der kan fraviges fra folkeskolens fagrække, lektionsopdelinger, holddannelse med mere.
De unge hos os har mange forskellige forudsætninger og udfordringer. Derfor ser vi også undervisningsbegrebet bredere - det indeholder både det faglige, det sociale og det personlige perspektiv.
Undervisningen hos os kan derfor have mange forskellige udtryk, og forekomme i mange forskellige situationer i dagligdagen. Vi ser læring over alt og i alt. Vi gør en dyd ud af at almen danne de unge mennesker adækvat til aktiv deltagelse i et levende folkestyre i et hyperkompleks samfund.
Faglig og social udvikling går hånd i hånd. Følelsen af at høre til i et fællesskab er helt afgørende for, om den unge igen finder motivation til at lære- og til at udvikle sig personligt, socialt og fagligt.
Netop derfor er vi meget optaget af den unges menneskelige og faglig udvikling, samt personlige og sociale trivsel i fællesskabet på skolen.
På HU i Odder arbejder vi ud fra en forståelse af, at alle kan lære noget.
Det gælder også de unge, som er blevet sat uden for den almindelige skole.
Vi ser det som vores opgave at møde de unge i det de allerede kan – og lære nyt derfra.
Og det har vi stor succes med!
Vores dygtige team af lærere og pædagoger har ansvaret for undervisningen i hhv. dansk, matematik, engelsk.
Vi har faste og genkendelige mønstre, strukturer, systemer og vigtigst: passionerede og fagligt funderede voksne.
Derfor har vi mulighed for at støtte den enkelte ung, og at evaluere undervisningen og de unges udbytte af undervisningen.
Det er teamets opgave løbende at evaluere den unges faglige og sociale udvikling. Det foregår i den daglige dialog mellem skolens personale og den unge, men også gennem:
En vigtig del af skolegangen hos os er, at de unge får mulighed for erhvervspraktik og brobygning.
Det giver de unge indsigt i, hvilke tilbud der skal være målet for tiden efter Heltidsundervisningen.
Vi tilstræber, at alle unge hos er på mindst et brobygningsforløb - dvs. på besøg hos en ungdomsuddannelse, hvert år.
Vi samarbejder i særlig grad med FGU her i Odder og er ofte på besøg, så vi brobygger og vænner de unge til en tid efter os.
Din rolle som forælder består blandt andet i at understrege over for dit barn, at skolegangen ikke kører af sig selv.
Det kan være udfordrende i en tid, hvor den unge måske er skoletræt eller mest optaget af de ting, der foregår uden for skolen med venner, kærester og fritidsinteresser.
Det lyder banalt, men husk fortsat at tale med dit barn om skolen.
Teenagere har i særlig grad brug for den daglige samtale om stort og småt i forhold til skolen.
En forælder, der viser interesse og lever sig ind i den unges situation, er en solid støtte i disse år.
Vi tror på et tæt, ærligt og udviklende forældresamarbejde og derfor tager vi dig seriøs som forælder og vi tror på at du er den vigtigste samarbejdspartner i udviklingen af dit barn.
Det er Odder Kommunes visitationsudvalg som visiterer elever til os, men går du og er nysgerrig eller blot vil forbi til en snak, så er du velkommen til at kontakte lederen af heltidsundervisningen:
Afdelingsleder i Heltidsundervisningen
Levent Kalayci
T: 21 2713 74
@ levent.Kalayci@odder.dk
A: Nølevvej 2, 8300 Odder